1535

Senior Opstart

Senior Nyheder
5. april 2010 - 22:35 af: Renny Ulka

Generelt er jeg rimelig tilfreds med vores opstart, men en klog mand har engang udtalt, at en god træner er aldrig helt tilfreds, så jeg kan da nævne, jeg ikke har været tilfreds med vejret.

Christian Donatsky er den eneste, der kan prale af, at han har trænet hele opstarten uden ét eneste afbud, flot!! Det er der nogen andre, der kunne lære af. Men jeg vil dog gerne påpege at fremmødet til træning har været den helt store positive oplevelse i år. Vi har i gennemsnit været 14,5 senior spillere til træning plus Old Boys. Jeg forventer naturligvis at dette gennemsnit som minimum holdes foråret ud.

Truppen er pt på 26 mand, når man indregner de nye ( Nicholai, Deniz, Luni og Mathieu ). Dette medfører, at der er som minimum to spillere til hver plads. De hurtige af jer vil så kunne renge ud, at der er nogen pladser, der er flere til end andre. Derfor er det nu nødvendigt at træne for at komme på holdet. Melder man ikke afbud til en træning, kan man roligt forvente, at 'ens' plads bliver overtaget af den næste i rækken. Det samme gør sig gældende, hvis man gennem længere tid melder afbud til træning. Vælger man enten ikke at møde op til kamp, komme stangstiv direkte fra byen eller andre tossestreger, ja så tillader jeg mig at sætte personen på bænken, og til den næste kamp kommer vekommende ikke i betragtning. Dette gælder alle og en. Hvis nogen har et problem med det, så kom venligst frem med det nu. Jeg mener blot, at hvis vi skal gøre os forventninger om at rykke op senest næste sæsson, så skal vi til at præstere bedre under pres end vi har gjort tidligere, og dette opnås KUN gennem træning. Desuden kan jeg ikke forsvare overfor de spillere, som ikke bliver udtaget, at de bliver fravalgt, når der er andre der sløser.

I skrivende stund mangler vi én træningskamp som spille d. 28.3 mod Albertslund BK som spiller i s.4 i SBU, hvilket niveau mæssigt svarer til s.3 i KBU, hvor vi spiller. De andre 4 kampe er alle vundet, samt vi har haft en intern træningskamp. Vi har arbejdet med en lidt anderledes opstilling end vi benyttede os af i efteråret, og jeg er ganske tilfreds med resultatet, men igen det skal blive bedre.

Træningslejren var en super positiv oplevelse, mener jeg. Jeg håber, at de som deltog har talt med Goldbæk og fortalt, hvad I synes, elleres vil jeg da anbefale jer at gøre det. Vi vil forsøge at gentage succesen igen til næste år, men på et andet tidspunkt på sæssonen og med fokus på andre fodboldmæssige ting. Men meget mere om det senere på året.

Træningstøj? Ja, vi har fået et sponsorat på x antal kroner til træningstøj. Ydermere har Goldbæk lovet at donere det beløb, som U17 ikke bruger, mod at vi kigger ned til deres kampe i ny og næ, samt at deres sponsor ligeledes for sit tryk på vores tøj. Det drejer som 1stk windbraeker,1 stk. knickers, 1 stk. t-shirt, 1 stk shorts samt 2 par strømper. I har tidligere sendt mig jeres størrelser samt nr ønsker. Disse er naturligvis stadig gældende medmindre I har tabt jer vildt under vintertræningen :) Jeg håber inderligt, at det ikke bliver nødvendigt, at vi skal betale noget selv, men ellers kan da højest blive et par 100 kr. Tilgengæld bliver smarte at se på, og der vil med garanti komme flere penge i bødekassen pga glemte ting :) Det forventes naturligvis, at vi altid benytter træningstøjet, medmindre man har anden aftale med mig.

Strenght and Honour
Lars