Old Boys nyheder
4. september 2011 - 10:26 af: Renny Ulka
0-7 til seriens absolutte tophold
Oldboys led (endnu) et nederlag i mandagens kamp mod seriens tophold, Skjold. I første halvleg stod vi for langt tilbage på banen, men formåede ikke at få slået Skjold spil i stykker. På trods af et supergodt forsvars-arbejde var vi bagud med 0-3 ved pausen. I starten af anden halvleg gik vi længere frem på banen - vi kunne reelt heller ikke komme længere tilbage. Vi smed en ekstra mand helt frem og pressede Skjold over hele banen. Det gav en underholdende start på anden halvleg, hvor Skjolds defensiv var til at tale med. Det gav desværre ingen mål til os! For at presse et så godt hold kræver det mange kræfter og da de kræfter så småt slap op i midten af halvlegen. Desværre kun for vores vedkommende...så Skjold overtog igen spillet og scorede de sidste 4 mål indenfor de sidste 10 minutter.
Vi spillede mod et rigtig godt hold og spillede som sådan en fin kamp. Der var gejst og vilje, men vi var oppe mod et væsentligt bedre hold.
Næste kamp er lørdag d. 10/9 kl. 10, hvor vi skal i bundopgør mod Dragør.