1535

Uafgjort til Senior 2

Senior Nyheder
24. oktober 2011 - 21:58 af: Henrik Veggerby

2-2 mod Skjold

Kampen var blevet flyttet fra søndag til torsdag og fra Fælledparken til Ryparken, så B 1950 havde fordel af hjemmebane trods på papiret at være udebanehold. Skjold ligger lige omkring nedrykningsstregen ligesom B 1950, så det var vigtigt at få point i opgøret. B1950 startede meget stærkt og stod rigtigt på hele banen, hvilket betød at Skjold blev holdt helt fra chancer i første halvleg mens B 1950 kom frem til mange muligheder foran mål. Venstrefløjen Kasper Høyrup fik hul på bylden for B 1950 efter bare 13 minutters spil, hvor han brugte sin krop godt til at vinde en nærkamp mod forsvarsspilleren og da Skjolds målmand var på vej ud af målet blev bolden elegant lobbet i mål til 1-0. Dominansen fortsatte og efter 28 minutter fik Emil Petersen scoret efter et hjørnespark.

Stillingen ved halvleg var således 0-2 til B 1950 og holdet var i fuld kontrol. Dette fik undertegnede til at foretaget en tredobbelt udskiftning til anden halvlegs start. Dette skulle vise sig at være en katastrofal fejl da rytmen på holdet blev totalt ødelagt og dette sammenholdt med gode indskiftninger fra Skjold betød, at der efter 5 minutters spil af anden halvleg var blevet udlignet til 2-2. Humøret på holdet dalede selvfølgelig og nervøsiteten meldte sig og jeg så mig nødsaget til at pille de indskiftede spillede ud igen i løbet af anden halvleg. Der kom igen ro på holdet og trods mange chancer i begge ender, så endte kampen 2-2.
Dyre lærepenge til en ung og uerfaren træner. 2. holdet ligger nu under stregen á point med de to nærmeste hold over stregen.
Senior news
Ny træner og turneringsstart
Christian Blachfeldt som ny træner, sæssonstart me ...
Årets spillere 2011. Senior og Oldboys
Søren Ingemann Petersen (th) for senior afdelingen ...
Uafgjort til Senior 2
2-2 mod Skjold
En tiltrængt sejr til 2. senior
Smal sejr over Sundby